Vinylgulve gør hverdagen nemmere for dig, da de både er slidstærke og rengøringsvenlige. Vinylgulve er det oplagte valg til køkken, entre, børneværelse, soveværelset eller alrum mv.
Med et vinylgulv får du et gulv med lang levetid, som er nemt at vedligeholde uden dyre og miljøskadelige rengøringsmidler.
Vinylgulve er desuden både behagelige at gå på og lyddæmpende. Og så findes vinylgulve i et hav af muligheder, uanset om du er til farverige designs eller neutrale toner.
Vinylgulve (boligvinyl) kan monteres på de fleste underlag som f.eks. spartlet betonunderlag, spånplade- og krydsfiner gulvplader, eksisterende trægulve, masonitplader og endda på de fleste faste gulvbelægninger såsom homogen vinyl (vådrumsvinyl), linoleumsgulve samt andre glatte og faste overflader.
Undtagelserne er bløde underlag såsom eksisterende boligvinyl eller andre bløde underlag da det medfører, at belægningen bliver for blød.
Sådan monterer du et vinylgulv
Start med at få undergulvet rengjort og affedet grundigt, samt fjerne maler- og limrester m.m. på undergulvet. Ved ujævne trægulve eller trægulve men åbninger mellem brædderne kan det anbefales, at gulvet først primes og spartles og derefter påsømmes en min. 3,0 mm. egaliseret masonitplade med en densitet på min. 900 kg/m3.
Den glatte side på masonitpladerne vendes opad. Brug altid en gulvspartlemasse vandbaseret og ikke plasticpaddding eller 2-komponent polyesterspartelmasse da det kan misfarve gulve.
I kvadratiske eller rektangulære rum op til max. 20 m2 kan vinylgulve kan løslægges. Ved større eller irregulære rum skal gulvet tapes langs kanter med dobbelt klæbende tape eller fuldlimes til underlaget.
Følg altid limleverandørens anvisning nøje! Samlinger på dit nye vinylgulv skal tapes mod undergulvet med dobbeltklæbende tape, som er ældningsbestandig og svejses med koldsvejsevæske.
Til pålægning af vingulvgulve (boligvinyl) skal du bruge følgende udstyr: En tommestok og lineal, en hobbykniv og saks. Dobbeltklæbende tape, husk at den skal være blødgørefri og ældningsbestandig.
En kvadrantliste, såfremt du vælger at lade eksisterende fodlister sidde • Koldsvejsvæske til eventuelle samlinger. Og en blyant, da det nemt kan fjernes efterfølgende modsat tusch eller kuglepen.
Start med at tage vinylgulvet ind og lad det få stuetemperatur, gerne 24 timer før. Det gør gulvet nemmere at håndtere og skære i. Inden vinylgulvet lægges, skal det tjekkes for fejl. Finder du en fejl i gulvet, skal du kontakte os inden du fortsætter arbejdet!
Find ud af, hvordan gulvet skal ligge. En god tommelfingerregel er, at hvis rummet er aflangt, så skal du lægge gulvet i rummets længderetning og er rummet mere kvadratisk, er det som regel bedst at lægge gulvet parallelt med lysindfaldet, således at samlingerne går mod den væg, hvor det største lysindfald findes.
Det er altid en god idé at undlade at lægge gulvet, så du får en samling lige indenfor døren.
Læg gulvet med forsiden opad. Hvis der er flere baner og disse skal endevendes, vender du banerne som vist på billedet. Ellers lægger du alle banerne samme vej. Såfremt væggen er helt lige, lægger du gulvet direkte ind til væggen uden tilskæring. Hvis væggen buer, lægger du gulvet et par centimeter op ad væggen.
Hvis der er samlinger, justeres banerne i længden, så mønsteret passer. Læg dem, så de overlapper med ca 1 cm. Inden du skærer, skal du sørge for at der hverken er luft eller spændinger under banerne.
Lav efterfølgende et snit i det overlappende stykke et par steder. Så kan du bedre se, når mønsteret passer. Skær efterfølgende igennem begge lag, Det er vigtigt at du holder kniven lige. Anvend et skarpt blad.
Hvis mønsteret har fugemarkering, f.eks. et sten- eller træmønster, skærer du præcist i midten af fugen. Begynd på midten og skær mod væggene. Herefter sættes den dobbeltklæbende tape på undergulvet og de 2 renskårne kanter lægges fast på tapen.
Når alle samlingerne er tapet skal de svejses med koldsvejsevæske. Nålen på mundstykket skal trykkes ned i fugen. Sørg for der bliver et overskud af fugemasse på vinylgulvet. Se de præcise instruktioner på tuben koldsvejsevæske eller få vejledning i en af vores butikker.
Ved tilskæring pres forsigtigt en hård genstand ned i vinklen mellem væggen og gulvet. Skær derefter med en skarp hobbykniv der hvor markeringen er. Fold vinylgulvet med hænderne og pres den ind i hjørnet, så langt det er muligt. Marker hjørnets placering med en blyant på bagsiden af vinylgulvet.
Træk vinylgulvet tilbage og skær det overskydende af. Skær tværs over, præcis så meget at hjørnemarkeringen på bagsiden stadigvæk er der efter afskæringen. Pres vinylgulvet mod karmen og gulvet. Lav to snit fra folden i en 45 graders vinkel. Skær i retning mod dig selv og finskær bagefter.
Tilpasning af hjørner, rør og dørkamme. Tryk vinylgulvet mod røret og lav et lodret snit midt for røret og skub vinylgulvet ned. Skær små snit rundt om. Store mellemrum kan efterfølgende dækkes med en rørmanchet.
Skær med kniven i vinkel mellem gulvet og væggen ved begge rør, pres vinylgulvet ned mellem og bagom rørene. Træk vinylgulvet frem og skær rent, fra det ene snit til det andet.
Wupti! Tillykke med dit nye vinylgulv :)
Lyder overstående som en stor mundfuld, så bestil et gratis og uforpligtende tilbud på montering af vinylgulve her.
Montering af vådrumsvinyl
OBS! Drejer det sig om montering at vinylgulve i vådrum, kræves der altid en certificeret fagmand. Der er nemlig meget skrappe regler for etablering af vådrum.
En vandskade i et vådrum der ikke er udført efter reglerne, vil med stor sandsynlighed ikke kunne dækkes af forsikringen, og kan derfor blive en rigtig dyr fornøjelse. Hos Hoka står vores certificerede fagfolk klar til at hjælpe dig med en korrekt udført montering.
Svar
Svar
som kommentar til af henning lindø
Svar
Svar
Svar
Svar
som kommentar til af Flemming hansen
Hej Flemming
I princippet er det meget sjældent at boligvinyl i baner bliver limet på. Vi monterer det typisk med sandlister, som sidder hele vejen rundt. En evt. bule, klares så ved at fjerne listen – skære 1-2 mm. af og sætte listen på igen.
Vi limer næsten kun vinyl på, hvis der er et særligt behov, f.eks. hos en kørestolsbruger eller hos en dagplejemor. For hvis man limer det på, så kræver det et helt lige undergulv, da alle ujævnheder kan ses op igennem – og fordi man næste gang har et umuligt gulv at afmontere.
Mvh. Hoka Tæpper & Gulve
Svar
Svar
som kommentar til af Lars
Hej Lars
Vi udlægger en dampspærre på betongulvet for at beskytte gulvet mod fugt.
Det er i princippet ikke nødvendigt for et helt syntetisk LVT gulv som feks. Novego, hvor nogle har foam bagside. Det er dog meget nødvendigt, hvis det er en model med korkbagside.
Det vigtigeste er, at undergulvet er helt lige og tørt inden gulvet lægges. (28 dages tørretid for beton i ideelle forhold)
Jeg håber ovenstående svarer på spørgsmålene :)
Svar
Svar
som kommentar til af Dan Høiberg Jensen
Hvis der er tale om en murstensvæg og er det nede i stueplan på et parcelhus, vil vi anbefale nye klinker/fliser, på væggen.
Hvis det er husets 1. sal, eller i en etageejendom, i en lettere trækonstruktion, hvor der er blevet opsat klinker/fliser og dette ikke fungere, skal disse fjernes.
Væggen skal herefter gennemgås for fugt og evt. udbedres inden vinylen kan sættes op. Dette udføres i forbindelse med, at gulvet også skal laves og som ligeledes skal gennemgås og udbedres for fugt, inden ny belægning nedlægges.
De to belægninger (gulv og væg kobles sammen med en ”svejsetråd” således det bliver tæt) Der skal laves fald på gulvet til rundt afløb, evt. opkant skal så vidt muligt fjernes.
Vinylarbejde skal udføres af en autoriseret gulvlægger. Banerne i vinyl skal nemlig ”svejses” sammen, hvilket kræver både uddannelse og specialværktøj.
Dette besvarer ikke dit spørgsmål i forhold til spartling, men vi opfordre dig i stedet til at benytte en lokal fagmand. Mange tror desværre, at et vinylbadeværelse er en let og billig måde at ordne et badeværelse på. Det er det ikke. Det kræver megen arbejdstid - tørre og ventetid.
Svar
Svar
som kommentar til af Carl østergaard
Hej Carl Østergaard
Før i tiden var der kun 2 typer gulv, der kunne bruge i sommerhuse uden opvarmning. Nemlig væg-til-væg tæpper og vinyl i ruller, findes i 2, 3 og 4 meters bredde.
Siden hen er der kommet en masse gulve med HDF eller MDF kerne, som i bund og grund er træ, men disse gulve kan kun bruges i temperaturer mellem 15 og 25 grader.
I de senere år er der kommet et nyt produkt, som har flere navne, hos os kalder vi dem for LVT-gulve. (Luxury Vinyl Tile) – disse kan fås med klik-system a la laminat. Men klik-systemet er meget fint/kompakt, så i kulde ville der være en risiko for, at dette fine system kunne blive beskadiget.
Derfor forskriver f.eks. Tarkett, at deres gulv kan bruges i temperaturer mellem 10 og 40 grader. 10 grader er selvfølgelig ikke i nærheden af frost, men rigtig mange ting kunne tage skade af at blive brugt/opbevaret i blot 10 grader.
Så hvis dit sommerhus kan holde denne temperatur, kan LVT klik-gulve være en løsning for dig, ellers er det rullevinyl og evt. væg-til-væg tæpper.
Du finder vores LVT gulve her: https://hokagulve.dk/shop/102-lvt-gulve/
Svar
Svar
som kommentar til af Rita nielsen
Hej Rita Man kan godt lægge vinylgulv ovenpå et klinkegulv, men eventuelle forskelle mellem fuge og klinke skal udjævnes da denne ellers kan ses op igennem belægningen.
Såfremt der er tale om rigtige klinker, skal du starte med at banke med knoen eller en skaftet på skruetrækker mv. på overfladen af klinken. Hvis det lyder hult, er klinken skruk - dvs. at den ikke sidder ordentlig fast. Gør de ikke det, skal klinkerne fjernes og herefter en slibning og spartling af undergulvet.
Har klinkerne til gengæld en fast lyd, kan du arbejde videre på dem. Først skal de dog rengøres med grundrens, og herefter primes med specialprimer til klinker. Når primeren er tør, skal gulvet spartles således fuge og klinke bliver helt udjævnet. Gulvet skal nok slibes herefter.
Nu kan vinylen monteres, og der skal ikke bruges klæbebånd/tape. Vinylen skal blot holdes fast med en sandliste, som sømmes rundt langs fodpanelerne og sokkel. Hvis der skal være særligt brug på gulvet, f.eks. en rullestol, rollator eller lignende kan det være en god idé at lime vinylen på. I dette tilfælde skal hele belægningen limes på, ikke kun noget af den. Ellers risikerer man, at der kommer en bule hvor limen stopper og gulvet blot ligger løst på.
Vi håber ovenstående besvarer dit spørgsmål. Det er desværre ikke en et let ”gør det selv” opgave for alle at spartle et gulv, så det kan være en god ide at bestille en gulvlægger til denne del af opgaven.
Bor du i nærheden af en af vores butikker, kan du bestille et uforpligtende tilbud her.
Om der kommer mærker i vinylgulvets overflade, kommer an på kvaliteten af vinylen og hvilken brug der er på gulvet. F.eks. vil køkkenstole ofte have tynde ben der ender i en ret lille fod og den skal udstyres med et filtsøm eller blot filt.
I en god kvalitet kan der godt være fire trykmærker, når en voksen rejser sig fra stolen efter at have siddet der i en tid, men disse rejser sig op igen. Ellers er det typisk en kniv der lander med spidsen nedad, som beskadiger vinylen eller hvidevarer med små skarpe fødder den kan være årsag til en ødelagt overflade på vinylgulvet. Men i almindeligt daglig brug er vinylgulve ofte en belægning, der holder i mange år uden problemer.
Husk at vinylgulve skal vaskes i neutral gulvvaskemiddel, evt. den grønne fra Tarkett (kan købes i vores butikker) for at undgå misfarvninger i den grønne og gule nuance, aldrig Ajax eller lignende universalmidler.
Kontakt os gerne for yderligere spørgsmål: https://hokagulve.dk/kontaktformular/ Mvh. Boris - Hoka Tæpper & Gulve
Svar
Svar
som kommentar til af Jens B
Svar
Svar
som kommentar til af Dorte Teinholt
Hej Dorte
Hvis gulvet bliver for blødt, opstår der nemt mærker og skader i gulvet. Hvis du selv skal i gang, vil jeg anbefale dig at læse disse guides.
Mvh. Christian - HokaGulve.dk
https://www.gulvbranchen.dk/media/20985/ekspertvinyl08.pdf
https://media.tarkett-image.com/docs/ID_DK_Boligvinyl_Tarkett.pdf
Svar
Svar
som kommentar til af Annette Poulsen
Hej Annette Det kommer helt an på underlaget, hvor langt vi skal køre osv. Vil du ikke sende os en mail på info@hokagulve.dk med lidt flere detaljer om projektet :) Mvh. Christian - HokaGulve.dk
Svar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.